Presa din Danemarca: Despre Pahotniuc, oligarhul rusofon din Moldova, si metodele sale mafiote de intimidare

Da oligarken afpressede tv-værten med en sexvideo, bad hun ham understrege hendes gode røv
I Moldova er den 32-årige tv-vært Natalia Morari blevet en stjerne i de vedvarende protester mod korruption. Særligt vakte det genklang, da hun efter afpresning fra landets dominerende oligark satte sin bare … på spil – og vandt.

Natalia Morari går rundt i det lille tv-studie i Chisinau, mens hun masserer sine kæber med hænderne og bevæger munden med den røde læbestift så langt rundt i ansigtet som muligt.

En kaskade af rumænske rim flyver ud af hendes mund. Hun sætter sig i værtsstolen, tager sin iPad i skødet, taler i mobiltelefon og fortsætter med at træne sine kæbemuskler, mens den anden stemme i røret har ordet.

»Jeg taler oprindeligt russisk. Jeg skulle lære at tale rumænsk, en måned inden jeg begyndte som tv-vært for seks år siden, så jeg fik travlt. Russisk kan man tale med næsten lukket mund. Rumænsk kræver, at man bevæger munden til alle sider,« når hun at få sagt, inden oppositionspolitikeren Maia Sandu sætter sig i studiets gæstestol overfor.

moldova_20160424_08490867

Natalia Morari indleder med at spørge Maia Sandu, hvorfor hun ikke er mere offensiv i sin kritik af regeringen.

32-årige Natalia Morari er en stjerne blandt den yngre generation i Moldova. Ungdommen i Europas fattigste land har fået nok af det korrupte politiske system, der lader sig styre af pengekuverter og egeninteresser.

Ud over at være en af de få tv-journalister i Moldova, der går i kødet på regeringen og oligarkerne, har Natalia Morari de seneste år været trofast demonstrant i hovedstaden Chisinaus gader, når moldoverne protesterer over elitens magtmisbrug.

https://www.information.dk/udland/2016/08/oligarken-afpressede-tv-vaerten-sexvideo-bad-understrege-gode-roev

Lasă un răspuns

Adresa ta de email nu va fi publicată. Câmpurile obligatorii sunt marcate cu *